Efterårsferien på Bornholms Middelaldercenter

Efterårsferien på Bornholms Middelaldercenter
ATTRAKTIONER | 14. OKT 2024 • 09:05
Af:
Søren Sorgenfri
ATTRAKTIONER
14. OKT 2024 • 09:05

Har du nogensinde prøvet en ægte ringbrynje på, brændt dine egne lerperler i bålet eller prøvet at smede i en rigtig middelaldersmedje?

I efterårsferien (mandag-lørdag, 14.-19. oktober) er der åbent på middelaldercentret i Østerlars. Her er der plads til leg, tid til fordybelse og rig mulighed for at dykke ned i historien i det stemningsfulde middelaldermiljø.

Der venter en masse spændende håndværk og aktiviteter, som du selv kan kaste dig ud i. Prøv for eksempel at skyde med bue og pil, slå din egen sølvmønt eller tilmeld dig til smedeworkshop.


Træd ind i det sodsværtede stegers på stormandsgården og duft til dampen fra kogekonens gryder, hvor hun tryller eksotisk krydrede lækkerier frem over bålet. Eller sæt dig godt til rette på den silkebroderede pude i stormandens fine stol og nyd en smagsprøve på hans bedste mjød. Velkommen til middelalderen i Østerlars.

På bakketoppen troner den befæstede stormandsgård med palisade og løbegang, et knejsende tilflugtstårn, et køkkenhus med stegers og bageovn og et stuehus udsmykket med farverige kalkmalerier. Nedenfor ligger en lille landbobebyggelse med hyggelige huse, kålhave og gabestok.

På den daglige rundvisning med Klaus Bonderøv får du levende fortællinger om almindelige folks liv på Bornholm i middelalderen og om eftermiddagen affyres den bagladte kanon og de allerældste ildvåben, de små hagebøsser.

Denne Uges Bornholm app

Download vores app

Få de bedste kort på hånden med din digitale nøgle til øens skjulte skatte, sjove oplevelser og bornholmske lækkerier.

Følgende funktioner er inkluderet

  • Altid opdateret aktivitetskalender
  • Smart digital kultur- og restaurantguide
  • Digital udgave af magasinet med arkiv over tidligere udgaver

Download app til Apple | Download app til Android.