Besøg søde påskekyllinger hos Naturbornholm

Besøg søde påskekyllinger hos Naturbornholm
AKTIV FERIE | 2. APR 2026 • 15:54
Af:
Søren Sorgenfri
AKTIV FERIE
2. APR 2026 • 15:54

Påsken får sit helt eget liv på NaturBornholm, hvor nyudklækkede kyllinger er i centrum. Flere gange dagligt bliver de taget op fra kyllingegården, så børn og voksne kan komme helt tæt på og mærke den bløde forårsstemning i hænderne.

Alle påskedage byder på aktiviteter for hele familien med æg og kyllinger som omdrejningspunkt. Her kan man både være kreativ og aktiv – bygge små koglekyllinger eller prøve kræfter med en anderledes form for petanque, hvor målet er at komme tættest på et råt æg uden at knække det.

Undervejs kan man teste sin viden som “ægspert” og gætte, hvilke dyr der har lagt de forskellige æg, mens resten af oplevelsescentret også er åbent. Her venter tidsrejse i biografen, elbiler, levende krokodiller og masser af naturoplevelser – alt samlet i én påskedag fyldt med leg og læring.