Concerto Copenhagen i Aa Kirke

Concerto Copenhagen i Aa Kirke
MUSIK | 15. OKT 2025 • 14:21
Af:
Søren Sorgenfri
MUSIK
15. OKT 2025 • 14:21

Søndag den 19. oktober kl. 15.30 fyldes Aa Kirke af barokmusik med et twist, når fire musikere fra det anerkendte orkester Concerto Copenhagen går på scenen som kvartetten Quatuor Bizarre. Antoine Torunczyk (obo), Hannah Tibell (violin), Antina Hugosson (bratsch) og Judith-Maria Blomsterberg (cello) deler en passion for det særegne, det finurlige og det morsomme. Med nysgerrighed og humor som drivkraft spiller de på tidsoriginale instrumenter og elsker at få publikum til at smile. Programmet byder på værker af Druschetzky, Mozart og Johann Christian Bach. Billetter kan reserveres via Bornholms Musikforenings hjemmeside.