NaturBornholm er vild med vilje

NaturBornholm er vild med vilje
NATUR | ABONNENT | 2. JUL 2024 • 14:19
Af:
Ingen valgt...
NATUR | ABONNENT
2. JUL 2024 • 14:19

Hvis du kommer på besøg på NaturBornholm denne sommer, vil du på udendørsområderne flere steder bemærke, at det høje græs svajer blomstrende side om side med vilde blomster som kongepen, røllike og cikorie.

Dette er et forsøg på at opnå en forøget biodiversitet med flere sommerfugle, vilde bier, blomster og fugle som resultat, forklarer man hos NaturBornholm.

I forbindelse med at Bornholm har tilmeldt sig den landsdækkende konkurrence ’Danmarks vildeste kommune’, har NaturBornholm nemlig besluttet sig for at udpege flere områder, hvor plæneklipperen ikke får adgang – og hvor der i stedet vil blive lavet høslet et par gange om året.

Der vil ligeledes blive lavet sten- og grusbunker, der kan virke som skjul for diverse smådyr, samt kvashegn og dynger, der gør gavn for både nedbrydere og småfugle.

Med tiden er håbet, at udvikle en blomsterrig eng på flere af områderne, der vil være fordelagtig for naturen, samt kunne indgå som et ekstra element i formidlingen om den bornholmske natur.