Bornholm mindes 80-året for befrielsen

Når vi i Danmark taler om befrielsen i maj 1945, fortæller vi ofte historien, som om krigen sluttede ens for alle. Men sådan var det ikke. For Bornholm blev frihedsbudskabet ikke afslutningen på krigen, men begyndelsen på en ny og smertefuld fase.

Mens resten af landet fejrede befrielsen, blev Rønne og Nexø bombet den 7. og 8. maj 1945. Kort efter fulgte den sovjetiske besættelse, som først sluttede den 5. april 1946, da den sidste russiske soldat forlod øen. Bornholm blev dermed den del af Danmark, der ventede længst på friheden. 80-året for Bornholms befrielse markeres derfor med en stor mindebegivenhed i Skt. Nikolaj Kirke i Rønne, 16.00 den 5. april.

Det er derfor forståeligt, at mange bornholmere oplevede sig glemt og ladt i stikken. Mens resten af landet så tilbage på krigen som afsluttet, levede øen videre med ødelæggelser, usikkerhed og en følelse af at stå alene. Den forbitrelse har sat sig dybt og er stadig en del af den bornholmske erindring.

Netop derfor er markeringen af 5. april vigtig. Den minder os om, at Danmarks befrielse ikke var den samme overalt, og at Bornholms historie fortjener en tydelig plads i vores fælles nationale hukommelse.

Men fortællingen må ikke kun handle om smerte. De svenske træhuse i Rønne og Nexø står stadig som synlige symboler på hjælpen udefra, på genopbygning og på håb. De minder os om, at Bornholm ikke kun blev ramt — øen blev også hjulpet og husket.

At mindes Bornholm er derfor at insistere på en mere hel og ærlig fortælling om krigens afslutning i Danmark. For historien bliver først rigtig, når også Bornholms erfaring får sin plads.