Forårsture med Søren Sillehoved
Påsken og foråret står for døren, og åbner man den, vil man på Bornholm opleve et stort eventyr i en enestående natur. Danmarks højeste vandfald, smukke anemoner, stejle, ramsløg og mystiske sprækkedale med sagn og historier, kongeborge og skoven Almindingen. Samt mange hyggelige byer med gamle huse, toppede brosten og hver deres historie. Alt dette kan man naturligvis opleve på egen hånd.
Man kan også tage på tur med en af Bornholms bedste naturguider: naturvejleder Søren P. Sillehoved.
Alle ture med mødested og dato fremgår bagerst i Denne Uges Bornholm.
I russernes fodspor
Sådan kaldes en spændende byvandring i det gamle Rønne. I april er det 80 år siden, russerne forlod Bornholm efter bombardementet af Rønne og Nexø og en 11 måneder lang besættelse. Danmark fejrede i maj 1945 krigens afslutning, mens bornholmerne stod alene tilbage i de 11 lange måneder.
Allerede mandag den 30. marts klokken 16.00 afholdes den første guidede tur fra Rønne Kirke med overskriften “I russernes fodspor”. Næste tur er 2. påskedag, mandag den 6. april klokken 16.00.
På den to timer lange tur fortælles om Bornholms historie: de svenske besættelser i 1645 og 1658, drabet på den svenske kommandant og befrielsen fra Sverige, som kostede 5 tønder guld. Der fortælles også om 2. verdenskrig, besættelsen, hemmelige flugtruter til Sverige og meget andet.
Ekkodalen
Hver torsdag er der vandretur til Ekkodalens skjulte grotter klokken 10.00–12.30.
Langfredag den 3. april klokken 10.00–12.30 går turen til Gudhjems ukendte natur. Vi følger i filmen Far til Fire på Bornholms fodspor og oplever flotte og ukendte naturperler. En sjov og underholdende tur for hele familien.
Troldetur for børn og barnlige sjæle
Lørdag den 4. april klokken 16.00–18.00.
På turen fortælles gamle sagn fra tiden før fjernsyn og mobiltelefoner. Nogle er uhyggelige – men heldigvis må far og mor være med. På vej til en gammel kongeborg krydses en lang bro, hvor der efter sigende kan dukke lange, grønne arme op fra søen og tage uartige børn. Måske er det bare overtro.
Døndalen og vandfaldet
Søndag den 5. april klokken 10.00–12.00.
Med duften af ramsløg vandrer vi gennem skoven til det imponerende vandfald. Undervejs fortælles om fugleliv, fisk, snegle og andre dyr. Flere sjældne træer kan opleves, og foråret mærkes tydeligt.
Efter påske fortsætter turene:
Ekkodalens skjulte grotter torsdag den 9., 16., 23. og 30. april klokken 10.00–12.30.
I russernes fodspor gennem Rønne: mandag den 13., 20. og 27. april klokken 16.00–18.00. Mødested: Rønne Kirke, Kirkepladsen, 3700 Rønne.
Jons Kapel og fuglefjelde
Oplev Jons Kapel med alke og lomvier på de stejle klipper. Turen går også gennem sprækkedalen Blåskinsdalen, som tidligere var kendt for sine blå anemoner. Elmesyge har ramt området, men nye træer er på vej.
Mødested: Jons Kapel parkeringsplads den 14., 21. og 28. april klokken 14.00–16.00.
Altid opdateret
altid lokal
... og alt det du elsker ved Bornholm - samlet ét sted!

LÆS MAGASIN DIGITALT
ANNONCERING
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration






