Siden 2019 har revyen udviklet sig til en fast sommertradition for både bornholmere og øens gæster. Kombinationen af revy, natur og hyggelige omgivelser gør oplevelsen ganske særlig. Publikum sidder ved små borde omgivet af skovens ro, mens scenen fyldes med aktuelle indslag, musikalske numre og klassisk revyhumor.
Årets hold består af revydirektør og skuespiller Trine Pallesen, Jacob Weble, Minna Flyvholm og musiker Frederik Bak – et stærkt hold med erfaring fra både teater, tv og musikscenen.
Mange vælger at kombinere forestillingen med en middag på den nærliggende Christianshøjkroen eller i Ekkodalshuset, inden tæppet går op til en sommeraften fyldt med grin og godt selskab.