Julehygge på Hjorths Fabrik

Julehygge på Hjorths Fabrik
| 29. NOV 2024 • 10:23
Af:
Søren Sorgenfri

29. NOV 2024 • 10:23

Den første fredag og lørdag i december afholdes der julemarked på Hjorths Fabrik. Hjorths Fabrik har igen i år inviteret ACAB – den Bornholmske sammenslutning af kunsthåndværkere - til at udstille og sælge deres egne produkter i de hyggelige omgivelser på Hjorths Fabrik. Kom forbi og hør om processerne, teknikkerne og tankerne bag en helt unik julegave af kunsthåndværkeren selv. Julemarkedet vil foregå i den gamle stemningsfyldte fabrik, som i mere end 150 år har dannet rammen om den keramiske produktion på Hjorths Fabrik.

Der venter hyggelig julestemning i haven med julelys, pandekager og ristede skumfiduser. I haven kan man også nyde et glas gløgg eller kaffe. Markedsdagene 6. og 7. december er der fri entre på hele museet.