Poetisk udstilling om mennesker, heste og venskaber

Poetisk udstilling om mennesker, heste og venskaber
KUNST | 30. MAJ 2026 • 12:33
Af:
Søren Sorgenfri
KUNST
30. MAJ 2026 • 12:33

I Svanekegaarden kan man netop nu opleve en stemningsfuld miniudstilling om det tidløse og forunderlige venskab mellem hest og menneske – skabt af en af Danmarks mest talentfulde børnebogsforfattere og illustratorer.

Elvira Fragola debuterede i 2016 med Et eventyrligt efterår i Mumleby og har siden både skrevet og illustreret en lang række populære børnebøger, herunder historierne om Lille Pind og ponyen Trude.

Hendes univers kredser om de nære relationer – venskab, natur, årstidernes skiften og kærligheden mellem mennesker og dyr. Med denne udstilling træder hun et skridt videre og udfolder sit kunstneriske udtryk i flere dimensioner.

Udstillingen har fernisering 4. juni kl. 17-18.30 og er åben 5.- 28. juni - onsdag- søndag kl. 13-16, men er lukket i uge 24, 8.-14. juni.

Jazz par fortæller om liv og musik

Trombonisten Lis Wessberg og pianisten Steen Rasmussen har været partnere i mere end 30 år, både i musikken og i livet. Og så har de begge gæstet Bornholm i utallige sammenhænge mest hver for sig men også i bands sammen.

I denne inspirerende artist talk fortæller de om kunsten at udleve sine drømme. 3. juni 19.30–21.30.