Julenatsgudstjenesten i Nylars

Julenatsgudstjenesten i Nylars
MUSIK | 18. DEC 2025 • 00:12
Af:
Søren Sorgenfri
MUSIK
18. DEC 2025 • 00:12

Gudstjenesten julenat i Nylars Kirke er noget ganske særligt. Når aftenens festligheder har lagt sig, og roen begynder at sænke sig er der gudstjeneste midt i den stille nat for at komme helt tæt på julens kerne. Her bevæger vi os mod selve fødselsøjeblikket ved midnat.

Der er ingen prædiken denne nat. I stedet bæres gudstjenesten af læsninger fra Bibelen, velkendte julesalmer og smuk musik, blandt andet med fløjtenist Christina Gornitzka, som giver aftenen et særligt blidt udtryk. Det er en enkel, eftertænksom og lysfyldt fejring midt i vintermørket.

Midnatsgudstjenesten er en tradition i Nylars, der går tilbage til omkring 1980, og den bæres i år – som tidligere – af menigheden selv i samarbejde med frivillige. En stærk tradition, der minder om de gamle julefejringer med midnatsmessen som et centralt højdepunkt, som man også finder i andre kirkelige traditioner og stadig i Norden.