Kongeparret besøger Bornholm

Kongeparret besøger Bornholm
| 5. NOV 2024 • 11:04
Af:
Søren Sorgenfri

5. NOV 2024 • 11:04

Bornholm anløbes af mange både og skibe sådan en sommer. Mandag 19. august kommer der tilmed royale gæster. Det sker når kongeparret som en del af det årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog gæster Bornholm og anløber Rønne Havn.

Her skal kongeparret besøge forskellige steder på øen.

Livgardens Musikkorps tager imod på havnefronten. Herefter venter en karettur gennem Rønne, der stopper ved Rønne Theater, der sidste år fyldte 200 år.

Fra Rønne og teateret forsætter kongeparret videre til Grønbechs Gård i Hasle, som er Bornholms Center for Kunsthåndværk.

Næste stop er Ekkodalen til en vandretur ved Hareløkkerne, hvor en frokost sat sammen af bornholmske fødevarer serveres.

Derefter går turen videre til den berømte Østerlars Rundkirke. Afslutningsvis venter der kongeparret et besøg på Det Gamle Elværk og en udstilling om Energiø Bornholm og Baltic Energy Island.

Denne Uges Bornholm app

Download vores app

Få de bedste kort på hånden med din digitale nøgle til øens skjulte skatte, sjove oplevelser og bornholmske lækkerier.

Følgende funktioner er inkluderet

  • Altid opdateret aktivitetskalender
  • Smart digital kultur- og restaurantguide
  • Digital udgave af magasinet med arkiv over tidligere udgaver

Download app til Apple | Download app til Android.