Led Zeppelin Jam i Smedjen!

Led Zeppelin Jam i Smedjen!
MUSIK | 6. JUL 2026 • 11:08
Af:
Søren Sorgenfri
MUSIK
6. JUL 2026 • 11:08

Kan du ikke få nok af Jimmy Pages ikoniske guitar og Robert Plants rå vokal? Og hvis Stairway to Heaven, Kashmir og Whole Lotta Love stadig giver dig gåsehud, er der virkelig god grund til at lægge vejen forbi Smedjen i Tejn. Her er den fede tråd for alvor løs, når Led Zeppelin Jam indtager scenen med de største klassikere fra et af rockhistoriens mest legendariske bands.

I front står den ikoniske radiovært Alex Nyborg Madsen, som sammen med sit stærke band hylder Led Zeppelins rå energi, tunge riffs og tidløse sange. Det bliver en hyldest og en koncert for både dedikerede fans og alle os, der elsker klassisk rock.

Bestil din billet online eller køb den i døren. Husk bestilte billetter skal indløses inden kl. 19.45 ellers gensælges de via venteliste.