Sådan får du succes på svampejagten

Når efteråret nærmer sig, er det tid til at finde sankekurven frem. Lige nu byder naturen på massevis af lækre svampe, som du kan tage med hjem og bruge til et dejligt måltid mad. Men det er ikke altid nemt at tage hul på svampejagten. For hvor skal man starte? Hvordan forbereder man sig til en sanketur? Og hvad skal man overhovedet have med?

Dansk Naturfredningsforening giver følgende gode råd til, hvordan du kommer i gang med at samle svampe:

1. Undersøg hvor svampen vokser

Naturen er som oftest dejlig forudsigelig og egentlig ret velstruktureret. Der gror ikke strandplanter i skoven, og du finder ikke Karl Johan-svampe på stranden. Det virker banalt, men når man skal begynde at finde svampe, er det en god grundforståelse at have, at svampe som udgangspunkt findes lige der, hvor de kan gro.

Svampe består af et mycelienet, der vokser under jorden. Selve svampen, som vi spiser, er svampens frugtlegeme. Et svampe-mycelium kan kun slå sig ned og danne svampe, hvor der findes netop de forhold, som svampen har behov for. Så en succesfuld svampejagt handler mest af alt om at forstå: hvor ville jeg vokse, hvis jeg eksempelvis var en tragtkantarel? Så start med at læse op på svampen og indsnævre de steder, hvor du skal på jagt.

2. Vælg en svamp og forstå den

Den gode svampejagt starter med, at du udvælger en eller to svampe, som du vil gå på jagt efter. Og hvad skal du så kigge efter? Ja, det er forskelligt fra svamp til svamp, men for alle svampe gælder det groft sagt, at du skal sætte dig ind i, hvad lige netop den svamps rette temperatur/sæson, fugtighed og voksested/naturtype er.

Temperaturen/sæsonen er vigtig, fordi alle svampe har en foretrukken sæson og temperatur. Så hold øje med sæsonen og se på, hvordan termometeret har stået den sidste tid.

Så inden du tager på jagt, kan du tænke over, hvilke træer du skal på jagt efter. Et godt tip er dog, at mange svampe ofte vokser i nåleskov og i skov med mange blandede typer træer.

Øvelse gør mester. Når du finder den svamp, du er på jagt efter, er det en god idé at tage et mentalt billede af det præcise sted, temperaturen, fugtigheden i jorden, alderen på træerne omkring osv., så du kan finde lignende steder. Den erfarne svampejæger forbinder al denne viden, og så får man næsten en sjette sans, hvor man bare ved at kigge på et stykke skov kan fornemme, hvilken type svampe, der kan gro der. Det lyder overnaturligt, men når du har samlet den samme svamp et par gange, kommer det af sig selv.

3. Identificér svampen

Når man identificerer svampe, er der rigtig mange kendetegn at gå efter: svampehattens form, har den rør eller lameller på undersiden af hatten, er stokken glat, skællet eller har net. Er den slimet eller tør ovenpå, skifter den farve, når man skærer i den, vokser den med de træer, du havde forventet, og meget mere.

Forbered dig inden svampeturen ved at udvælge en eller to svampe, lær de vigtigste tegn, og find billeder, hvor tegnene står tydeligt frem.

OBS! Giftige svampe kan give meget mere end mavepine, så her skal du være grundig! Hvis en svamp ikke har de kendetegn, som du forventer, så er det ikke den svamp, du leder efter.

4. Hjælpemidler og udstyr

Sørg for at have nogle rigtig gode ressourcer ved hånden. Gode svampebøger, svampenøgler, apps som Vild Mad eller Svampeatlas og, hvis man er heldig, en svampekyndig ven. Internettet er godt til at finde rigtig mange billeder af den enkelte svamp fra mange vinkler, men sider som myckokey.com eller svampeatlas.dk er rigtig gode til at give bred viden. Husk også en god svampekniv til turen og en kurv eller pose til at transportere svampene hjem i.

5. Spis og nyd

Spisesvampe skal jo i sidste ende gerne spises, og det med størst mulig velsmag. Derfor vil jeg slå et slag for, at man går lige så systematisk og undersøgende til værks for at lære, hvordan de enkelte svampe skal tilberedes, så de står bedst muligt frem og ikke altid ’bare’ ender i gryderetten eller flødesaucen.

Du kan læse op på tilberedningsteknikker og gå på jagt i opskrifterne på appen ’Vild Mad’ eller i en af de kogebøger, der findes om svampe, som eksempelvis ’Svampesamlerens Kogebog’.God jagt og god appetit.

Kilde og gengivelse fra Danmarks Naturfredningsforenings medlemsmagasin ’Natur og Miljø’. Magasinet udkommer fire gange om året til medlemmer.