De sorte hugorme er nøjagtig lige så giftige som alle andre hugorme.
For nogle år siden tog en dreng en sort hugorm med hjem, i den tro at det var en harmløs snog, da den jo ikke havde hugormenes kendetegnende zigzagstriber ned ad ryggen. Han blev bidt af den og måtte derefter opereres med mange sting, så sorte hugorme er som alle andre giftslanger absolut ikke nogen, man skal lege med.
Hvis du besøger NaturBornholm, så kan du betragte hugorme i sikker afstand bag glasruderne i terrariet. Og hvis du er heldig, så kan det være, at det er lige den dag på måneden, hvor de bliver fodret med mus, for en hugorm behøver sjældent mere end en mus om måneden for at overleve.