Cideriet holder åbent tirsdag til søndag fra kl 12 til 18, og er det perfekte stop for en sommerdag på Bornholm. Her kan man slå sig ned med et fyldt glas i solen eller et smagsbræt med et udvalg af forskellige varianter og få en kort introduktion til ciderens tilblivelse.
Bar og cideri er indrettet i den gamle stald, og mellem æbletræerne er der plads til at nyde udsigten og den særlige stemning. På varme dage skaber parasoller skygge, og på regnvejrsdage er der ly, samtale, brætspil og bøger i den gamle stald.
En af årets nyheder er den nyanlagte petanquebane mellem æblerækkerne. Alle torsdage afholdes der således til petanqueturnering med start kl. 15 og med præmier til vinderen. Det er afslappet og uformelt, og alle kan være med, uanset niveau.