Det kan man i Listed Havn. Her bader folk i havnen og soler sig på betonmolen og hos Bay Frost cafeen nyder glade feriegæster muligheden for en cocktail, en god kop kaffe, måske et stykke kage oeller en sandwich samt en udsigt, der varer ved helt til solen går ned.
Lille Listed mellem Bølshavn og Svaneke er hjemsted for flere driftige iværksættere – keramikere og mikrobageri – men familien Frost har slået tonen af i mere end to årtier. De overtog i 1999 den ikoniske kølebygning i Listed Havn. Siden da har de arbejdet målrettet på at forvandle det tidligere industristed til en skøn ferieoase – et sted, hvor eksklusive diamantsmykker, eftermiddagscocktails og gæstfrihed går op i en højere enhed.