Travbanen inviterer til fødselsdagsløb

Travbanen inviterer til fødselsdagsløb
NYHED | 13. JUN 2025 • 10:01
Af:
Søren Sorgenfri
NYHED
13. JUN 2025 • 10:01

Sæsonen på verdens mindste, men absolut hyggeligste travbane er i fuld gang, og der venter et særligt spændende løb denne uge

Tirsdag d. 17. juni gøres der klar til en uforglemmelig travoplevelse på Bornholms Brand Park, hvor der bydes velkommen til Bygma 5-års Mesterskab & Bornholms Travselskabs fødselsdagsløb.

Starten går kl. 18:00, men duk gerne op på travbanen i Almindingen før. Dørene åbner nemlig 1,5 time før første løb sættes i gang.

På Bornholms Brand Park venter en dag for hele familien fyldt med action, underholdning og den helt særlige atmosfære, som kun travløb kan levere. Der kan købes mad og drikke på Cafe Travbanen.

Og tag gerne familiens mindste med og kom og hep på travbanen. Ikke kun på hestene, men også på ungerne. Der er nemlig masser af underholdning for de små; kæphestebane, legeplads og der er gratis ponyridning for de små.