Teatergrad kommer til Bornholm med en ny tildelt Reumert som årets teater.
DRØMMEN er et portræt af Danmark fra de vilde 60’ere og frem til EF-afstemningen i 1972, med afsæt i Helle Virkner og Jens Otto Krags stormomsuste ægteskab og den politiske debat om velfærdsidealer og samfundskontrakter. Musikken er smuk og medrivende, og selvom sangteksterne tenderer det banale, fungerer det flot, særligt når sangene får karakter af protest sange. Især er det en fryd at opleve Malou Takibo som Ritt Bjerregaard, og høre hendes fantastiske stemme, når hun synger Martine Madsens tekster og arrangementer.
Vi følger historien om hvordan det danske velfærdssamfund udvikler sig fra et forarmet landbrugsland til et moderne industrisamfund med nye forventninger om frihed, lighed og selv-realisering. Og Teatergrad stiller spørgsmålet: ”Hvordan gik det så med drømmene? ”