Vox Sturnus – en sjælden vokaloplevelse til Vinterjazz '26
I forbindelse med Vinterjazz 2026 gæster det internationale vokalkollektiv Vox Sturnus Bornholm med en eksklusiv koncert på Raschs Pakhuz den 15. februar – og publikum kan se frem til en musikalsk oplevelse, der bevæger sig i krydsfeltet mellem jazz, folk, eksperimenterende vokalkunst og poetisk fortælling.
Vox Sturnus er et nyskabende vokalkollektiv med base i Amsterdam, bestående af sangskrivere og musikere fra Danmark, Norge, Island, Ukraine og Holland. Gruppen har det seneste år markeret sig på internationale scener som North Sea Jazz Festival, Bimhuis og TivoliVredenburg, og er samtidig en del af komponist Martin Fondses Voice Orchestra.
Kollektivet arbejder med musik som en fælles skabende proces, hvor individuelle kompositioner udvikles gennem kollektiv improvisation. Resultatet er et levende og organisk udtryk, hvor vokale harmonier, strygere, jazzede klange og eksperimenterende lydlandskaber smelter sammen – ofte med publikum som aktiv medskaber gennem fællessang og improvisation.
I marts 2026 udgiver Vox Sturnus deres debut-EP Traveling Light (første single udkommer 30. januar). EP’en er en poetisk rejse gennem lyd og sprog, inspireret af ikoniske kvindelige stemmer fra medlemmernes hjemlande – heriblandt Tove Ditlevsen, Tjitske Jansen og Anna-Eva Bergman.
Bag Vox Sturnus står seks markante musikere med stærke internationale baggrunde og erfaring fra ensembler som Stargaze og Metropole Orkest:
Annie Tångberg (NO) – vokal, cello
Margriet Sjoerdsma (NL) – vokal, guitar
Julia Werner (NL) – vokal, guitar
Anne Marie Roel Messerschmidt (DK) – vokal, glockenspiel
Maryana Golovchenko (UA) – vokal, saxofon
Thora Sveinsdottír (IS) – vokal, bratsch
Koncerten på Raschs Pakhuz bliver en sjælden mulighed for at opleve et internationalt vokalkollektiv i absolut særklasse – intimt, sanseligt og grænseoverskridende.
Vox Sturnus – Raschs Pakhuz, Bornholm
15. februar 2026 | Vinterjazz 2026
LÆS MAGASIN DIGITALT
ANNONCERING
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration







