Lørdag den 7. december står i julehyggens tegn på Gudhjem Museum. Der er kaffe på kanden, og du kan være med til at lave din helt personlige julepynt af de gamle udstillingsplakater. Aktiviteten er for alle aldre, så kom og vær med til at klippe julehjerter, folde stjerner eller musetrapper alt efter lyst og kreative evner. Der er sakse og lim plus mange gamle udstillingsplakater til rådighed.