Lav dine egne bolcher og slikkepinde

Lav dine egne bolcher og slikkepinde
| 22. OKT 2024 • 11:58
Af:
Søren Sorgenfri

22. OKT 2024 • 11:58

Almuegaarden begyndte som bolchekogeri i den lille sydsjællandske by Lov. Derefter åbnede de op med søde sager og stand i Tivoli, og nu er Almuegaarden rykket ind i Gudhjem.

Det er en mere end 20 år gammel drøm for folkene bag Almuegaarden at gå i land på Bornholm, og nu kan man midt på Gudhjems hovedgade forme sine egne bolcher og slikkepinde i forskellige farver og smagsvarianter.

Man kan også nyde udsigten til Østersøen fra butikkens fine tagterrasse, mens man nyder noget koldt eller en kop kaffe fra Almuegaardens cafe.