Mød Krølle Bølle på Bornholms Kunstmuseum i vinterferien

Mød Krølle Bølle på Bornholms Kunstmuseum i vinterferien
KULTUR | 9. FEB 2026 • 11:52
Af:
Søren Sorgenfri
KULTUR
9. FEB 2026 • 11:52

Hvad sker der, før en tegning begynder at leve?

I udstillingen ”Krølle Bølle på vintervisit” får du et unikt kig ind i den kunstneriske proces bag den nye animationsfilm om Bornholms elskede trold Krølle Bølle, som får biografpremiere i februar.

Oplev de allerførste streger og de færdige tegninger, der gradvist forvandler idéer til levende fortælling. Kom helt tæt på filmens originale dukker, og se hvordan fantasi, håndværk og animation smelter sammen.

I udstillingens hyggelige kreahjørne kan både børn og voksne selv tegne Krølle Bølle og løse sjove, kreative opgaver.

Åbningstider i februar:

Fredag–søndag kl. 10–17

Vinterferie (uge 7 og 8):

Onsdag–søndag kl. 10–17