På tidsrejse i påsken med hele familien

På tidsrejse i påsken med hele familien
KULTUR | 27. MAR 2026 • 17:00
Af:
Søren Sorgenfri
KULTUR
27. MAR 2026 • 17:00

En tidsrejseoplevelse for både store og små venter jer på middelaldercentret i Østerlars. I påskeferien kan hele familien her dykke ned i livet på Bornholm i middelalderen og gå på opdagelse i den imponerende stormandsgård eller de små bondehuse. Her er der noget for enhver smag: Børnevenlig rundvisning, kanonaffyring, bueskydning og mange hyggelige kreative værksteder, hvor I selv kan prøve ting af. Familiens mindste vil elske at klappe gederne eller hilse på de nuttede små lam. Besøg også alle de spændende arbejdende værksteder, smeden, pottemageren eller farverkonen, hvor du også kan få et middelalderligt påskeæg. Gamle påsketraditioner er temaet for denne uge – prøv f.eks.:

- Støb jeres eget beskyttende voksamulet i ægte bivoks

- Stik næsen i stegerset, hvor køkkenfolkene laver traditionelle retter fra fastetiden op til påske

- Hør fortællinger om de ægte Underjordiske – Bornholms spændende sagnunivers før Krølle Bølle