Glasset form- og friblæses efter gamle skandinaviske traditioner på det arbejdende værkstedet, der ligger i forlængelse med forretningen på havnen i Gudhjem.
Med sans for form og farve har Pernille Bastrup fx lavet et smukt romglas i det, man kalder tulipanform. Denne type glas bruges til de officielle smagskonkurrencer verden over, fordi formen på glasset er med til at styrke smags -og sanseindtrykket, så rommen præsenteres bedst muligt.
Som alle andre glas i butikken kan glassene komme i opvaskemaskinen, og kan man ikke selv komme til Gudhjem, så sender Gudhjem Glasrøgeri hjertens gerne til hele verden.