Her vil høsten – ikke mindst æblehøst – fejres med et rekordstort antal markedsboder til denne populære dag.
Der venter mere end 30 forskellige boder og andre aktiviteter på det levende landbrugsmuseum Gaarden. I år er der besøg af g mange kunsthåndværkere på besøg af alle mulige slags, men naturligvis også traditionen tro et stort opbud af dygtige lokale fødevareproducenter. Derudover venter der Gaardens hjemmelavede æbleflæsk, græskarsuppe, æblekage, alle mulige andre slags kage og kaffe. Dertil bag-selv pizzaer, bålpandekager og grillede æbler i kanel ved bålpladsen, og man kan hjælpe til med at presse og selvfølgelig smage æblemost på æblerne fra Gaardens egne bornholmske æbletræer. Så er der workshop i akvarelmaling, folkedansere og Østerlars-Gudhjem kirkekor stemmer i med sang for at skabe festlige rammer om høstmarkedet.