Drej dit eget keramik på Hjorths Fabrik

Drej dit eget keramik på Hjorths Fabrik
MADOPLEVELSER | 10. OKT 2025 • 09:35
Af:
Søren Sorgenfri
MADOPLEVELSER
10. OKT 2025 • 09:35

Hjorths Fabrik inviterer til en kreativ familieoplevelse i efterårsferien. Her kan du prøve kræfter med det gamle pottemagerhåndværk og dreje din egen skål, kop – eller lige det, fantasien fører dig til. En erfaren keramiker giver en kort introduktion, hvorefter du selv får hænderne i leret.

Dine værker bliver glaseret og brændt og kan enten hentes i butikken eller sendes hjem til dig. Tilmelding sker via bornholmsmuseum.dk, og prisen inkluderer entré til museet. Brug gerne tiden før eller efter kurset på at udforske fabrikken, møde medarbejderne og opleve lerets rejse fra råmateriale til færdigt keramik.

Udover værkstedet kan du se særudstillingerne Alkymistisk træf og En hyldest til logbogen, der giver indsigt i keramiske metoder og processer.