En hyldest til keramikerens logbog

KULTUR | 6. JUL 2025 • 09:09
Af:
Søren Sorgenfri
KULTUR
6. JUL 2025 • 09:09

Udstillingen ”En hyldest til logbogen” giver et indblik i den proces, det er at brænde en træfyret ovn. En keramiker har ofte et tæt forhold til sin ovn. Man kan klare sig med meget lidt i formgivningsprocessen, men uden ovn, kommer man ingen vegne.

For en keramiker som har valgt en træfyret ovn, er ovnen, ud over at være ”et værktøj”, også en stor del af det æstetiske udtryk i de færdigbrændte værker, og logbogen holder keramikeren på sporet i den vedvarende udviklingsproces.

Det er de to lokale keramikere Anne Mette Hjortshøj og Ann-Charlotte Ohlsson, der har samlet gruppen af keramikere, som alle har bidraget med værker til udstillingen. Gruppen består af: Priscilla Mouritzen, Danmark, Nancy Fuller, Storbritannien, Josh Copus, USA, John Neely, USA, Jari Vesterinen, Finland, Gregory Hamilton Miller, USA/Danmark, Janne Hieck, Tyskland/ Danmark, Hideo Mabuchi, Japan/USA, Börje Eriksson, Sverige, Anne Mette Hjortshøj, Danmark, Ann-Charlotte Ohlsson, Sverige/ Danmark.

Udstillingen kan ses frem til d. 23. december på Hjorths Fabrik, Krystalgade 5 i Rønne.