Her ligger Kræmmerhuset Kunsthåndværk, hvor Anina Kofod fremstiller keramik i smukke former og farver, inspireret af Bornholms rige natur.
Indenfor i butikken er der de anbefalede foranstaltninger med håndsprit ved indgangen, god plads til besøgende, og pile på gulvene, sådan at folk ikke stimler sammen. Her er der blandt andet en fin patchworkudstilling af forskellige bornholmske udøvere, og det er muligt at købe stoffer til patchwork.
Ligeledes sælges arbejder fra en række bornholmske kunsthåndværkere indenfor strik og tekstiler samt en række naturlige bornholmske produkter som honning, shampoo, sennep, krydderolier, og rugkiks, og børnene kan glæde sig til Eventyrtårnet med tivolispejle og bøger.