Ejerne har gjort gården hyggelig at sidde i, og de satser på at give kunderne en anderledes og afslappende butiksoplevelse.
– Vi ville gerne lave en lidt anderledes butik her i Rønne, hvor vi kombinerer lokale varer med lidt nyt, lidt fairtrade, og noget vi selv laver og sætter i stand, forklarer Mona og Paal Andersen som overtog Depotet for to år siden. Stedet er en fin lille oase, hvor man kan sætte sig og slappe af, og Depotet byder på et inspirerende udvalg af oplevelser både for øjet og ganen.
Du kan for eksempel nyde en lækker vegansk is fra Nicecream og en friskbrygget kop kaffe fra Buchwalds kafferisteri, imens du støder på alverdens spændende ting som oliventræer, kunst, nyt og gammel brugskunst og lækre lokale specialiteter.