Duoen er inspireret af Charlie Chaplin og Harold Lloyd’s stumfilm, og de britiske opdagelsesrejsende kommer altså ud på en 'meget farlig' og vild færd i det offentlige rum, hvor de bevæger sig rundt blandt uoverstigelige buske, busholdepladser, pæle, bænke og andre afgrunde.
Det kan med andre ord gå hen og blive et besøg, der vil forvandle den ellers så velkendte by til et landskab på en usandsynlig måde. Og det er et show, du selv skal følge, som turisterne bevæger sig rundt.
Du kan følge den fortabte duo i Rønne lørdag klokken 11:30, hvor de går fra Laksetorvet mod Store Torv, og klokken 12:30, hvor de udforsker ruten en gang til. Søndag kan de opleves i Gudhjem klokken 11 – 11:45, hvor de går fra Lillevang/Brøddegade mod havnen