Lørdag d. 28. september kl. 12.00 afholdes orgelmatiné i Skt. Nicolai Kirke ved kirkens organist Anders Forsberg Svendsen. På programmet er værker, der spænder over 500 års musikhistorie, af bl.a. Kerll, Buxtehude, Lefébure-Wély og Brubeck. Alt spillet på Skt. Nicolai kirkes store koncertorgel, hvis 3.780 orgelpiber, i alle størrelser fra få centimeter til over fem en halv meter, vil blive blæst grundigt igennem.