Stille oase med spændende historie

Stille oase med spændende historie
ATTRAKTIONER | 14. OKT 2024 • 11:14
Af:
Søren Sorgenfri
ATTRAKTIONER
14. OKT 2024 • 11:14

I Rønnes gamle bydel ligger et fredet købstadshus, som emmer af nostalgi. Erichsens Gård er bygget i starten af 1800-tallet og er særdeles godt bevaret, og bevæger du dig indenfor i de gamle stuer og værelser, møder du damerne i huset. De kan blandt andet fortælle om kancelliråd Thomas Erichsen og hans familie, som har lagt navn til huset. Familien havde ikke mindre end 12 børn, heriblandt Vilhelmine Erichsen, som begge de to malere Kristian Zahrtmann og Holger Drachmanns havde et godt øje til. (Både Zahrtmann og Drachmanns malerier kan i øvrigt opleves på Bornholms Kunstmuseum). I dag er Erichsens gård en del af Bornholms museum, og der er ofte hyggelige arrangementer. Nogle dage kan du smage hjemmelavede pandekager eller se, hvordan man runker sennep på gammeldags maner. I den idylliske have kan du nyde lidt at drikke, og du er også velkommen til at medbringe din egen madpakke og spise den i haven. Erichens gård holder åbent til og med 18. oktober.



Denne Uges Bornholm app

Download vores app

Få de bedste kort på hånden med din digitale nøgle til øens skjulte skatte, sjove oplevelser og bornholmske lækkerier.

Følgende funktioner er inkluderet

  • Altid opdateret aktivitetskalender
  • Smart digital kultur- og restaurantguide
  • Digital udgave af magasinet med arkiv over tidligere udgaver

Download app til Apple | Download app til Android.