Gammelt håndværk med et moderne tvist

Gammelt håndværk med et moderne tvist
| 14. OKT 2024 • 11:31
Af:
Søren Sorgenfri

14. OKT 2024 • 11:31

Et godt stykke ude på landet i Ibsker ligger en smuk gammel gård med bindingsværk, og her finder man et af de helt gamle håndværksfag. I værkstedet sidder børstebinder Lars Guldbrandtsen sammen med sin kone Pia og producerer alt, hvad hjertet kan begære af lange, korte, tykke, tynde, hårde og bløde børster – og med hvert sit helt eget formål.

I butikken ved siden af værkstedet finder man alt, hvad hjertet kan begære af opvaskebørster, gadekoste, staldkoste, terrassekoste, skobørster, små bagepensler og større bagerbørster. Skurebørster, gulvskrubber, badebørster.

Kig selv forbi hos Bornholmerbørsten og gå på opdagelse i de mange forskellige børster, der på hver deres måde gør livet lettere.