Hjørnet skriver gløgg-historie

SMAGSOPLEVELSER | 3. DEC 2025 • 11:20
Af:
Søren Sorgenfri
SMAGSOPLEVELSER
3. DEC 2025 • 11:20

Der dufter af krydderier, mod og faglit stolthed ved Svaneke Havn – og nu også af guld. Restaurant Hjørnet har nemlig sikret sig førstepladsen ved årets DM i gløgg, og det med en version af den folkekære vinterdrik, der ifølge dommerne er så vellykket, at man ikke kan lade være med at dufte, smage og dele den.

“Knald på krydderier og sprut. Håndværket. Velovervejet og balanceret. Der er en umage i det. Noterne, balance og masser af frugt og saftighed,” lyder det rosende i pressemeddelelsen fra arrangørerne.

Dommerpanelet var ikke i tvivl:

“Vi får lyst til at drikke mere af det og stikke næsen i det og dele det med andre, vi holder af.”

Men årets sejr rummer mere end blot bornholmsk stolthed. For første gang i mesterskabets historie går førstepladsen til en hvid – eller gylden – gløgg. En genre, der ofte står i skyggen af den klassiske røde, men som Hjørnet formår at løfte til noget både elegant og smagen af december.