Pernille Bülow indrømmer, at hun ikke er typen, som går af vejen for en god udfordring, så hun blev straks interesseret. Dermed var hun fra det ene øjeblik til det næste på vej ud i noget, som ikke havde været gjort før. Og resultatet blev et produkt, som aldrig er set før.
– Min første tanke var, at 70 tons glas lød af meget, men jeg syntes det lød spændende, så jeg ville gerne prøve. Der er noget smukt i, at ting der har været brugt kan genopstå som noget nyt, og jeg bruger for eksempel drivtømmer i flere af mine design, forklarer Pernille Bülow.
Efter flere søvnløse nætter og nogle ugers eksperimenteren fandt hun frem til en måde at puste her meget anderledes borosilicate glas.
Og det viser sig, at der er rigtig mange muligheder i det.