"Vi har sat stole op, så man kan sidde og være helt på, mens der bliver arbejdet, og der vil forud for arrangementet og i pausen være mulighed for en dialog med glaspusterne, som meget gerne fortæller om tankerne bag hvert værk og processerne i deres arbejde. Programmet er tilrettelagt sådan, at der i 'første halvleg' bliver lavet et værk. Herefter er der en pause, hvor der bydes på lidt bobler og knas, og i anden halvleg bliver der lavet endnu et værk," forklarer indehaver Michael Brandt.
Der er UNIKA-arrangement torsdag den 28. august og onsdag den 3. september, begge dage fra klokken 17:30 – cirka 19:30.
Adressen er: Melstedvej 47, syd for Gudhjem. Det er gratis at være med, og der er plads til 100 gæster.
Har du ikke mulighed for at deltage lige præcis på ovenstående dage, så er muligheden der igen den 8. september, hvor årets sidste arrangement løber af stablen. Også her er det fra klokken 17:30 – cirka 19:30.