Oplevelsespark med klatring i højderne

Oplevelsespark med klatring i højderne
AKTIV FERIE | 1. NOV 2024 • 10:11
Af:
Søren Sorgenfri
AKTIV FERIE
1. NOV 2024 • 10:11

I noget af Bornholms smukkeste natur langt inde i Rø Plantage venter en hel dags sjove og udfordrende aktiviteter for hele familien. Her på Brommevej fem kilometer fra Gudhjem ligger nemlig en anderledes oplevelsespark, hvor naturen er i centrum, og der er garanteret minder for livet.

Blandt andet er træklatring en spændende aktivitet for hele familien – og en unik måde at opleve naturen på. Der er baner med forskellige sværhedsgrader, og alle fra treårs-alderen har mulighed for at have det sjovt. Man behøver ikke være i topform eller have klatreerfaring, for både sværhedsgraden og tempoet styrer man selv. De sværeste baner, som er 18 meter i højden, kræver dog både viljestyrke, og en vis portion mod at fuldføre. Men du får grundig instruktion, før du slippes løs, og sikkerheden er i top med en række entusiastiske instruktører, der altid er klar til at assistere.

Når klatrebanerne er klaret, kan man fortsætte i en 200 meter lang svævebane, ligesom det er muligt at udfordre vennerne til en gang fodboldgolf eller discgolf.

I de travleste sommeruger anbefales det at booke tid i forvejen.



Denne Uges Bornholm app

Download vores app

Få de bedste kort på hånden med din digitale nøgle til øens skjulte skatte, sjove oplevelser og bornholmske lækkerier.

Følgende funktioner er inkluderet

  • Altid opdateret aktivitetskalender
  • Smart digital kultur- og restaurantguide
  • Digital udgave af magasinet med arkiv over tidligere udgaver

Download app til Apple | Download app til Android.